Hvor mange babyer ligger omvendt?
3- 4 % af alle babyer ligger med rumpen nedad eller på tværs ved termin.
Hvor mange babyer lykkes det at vende på hospitalet?
Ca. 50% af babyer, der forsøges vendt på hospitalet lykkes.
Hvor mange fødes ved kejsersnit?
I Danmark kommer mere end 90 % af sædefødsler til verden ved kejsersnit (kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/foedsel/foedsel-af-barn-i-saedestilling-til-terminen/)
Af de få procent, der vælger en vaginal fødsel, ender ca. 50 % af de førstegangsfødende i akut kejsersnit.
Over 70% af de flergangsfødende føder vaginalt.
Hvorfor ligger barnet omvendt?
Der er ingen, der ved hvorfor barnet vender omvendt. Det er derfor heller ikke dig eller din krop, der er “skyld” i hvordan barnet vender. Der kan være nogle fysiske omstændigheder, som du ikke kan ændre på eller har haft mulighed for at påvirke. En sædestilling ses hyppigere ved foranliggende moderkage, for meget fostervand, muskelknuder i livmoder og hos flergangsfødende.
Men det er altså ikke noget du selv har gjort eller dig/barnet, der er noget galt med.
Hvorfor er det risikofyldt at føde almindeligt, når barnet ligger omvendt?
Ved en normal fødsel vil hovedet bane vej for resten af kroppen. Ved en sædefødsel er det ikke muligt, at da kroppen er mindre end hovedet. Derfor er der en risiko for, at hovedet sidder fast til sidst. På det tidspunkt er navlestrengen ude og den kan derfor blive klemt af og barnet får derved ikke ilt. Derfor kan barnet få en hjerneskade. Risikoen for hjerneskade er lidt større end ved fødsler, hvor barnet ligger med hovedet nedad.
I Norge laver de langt flere sædefødsler. Læs en beretning om det her fra en dansk privat jordemoder.
Er en sædefødsel mere smertefuld end en almindelig fødsel?
Nej. En sædefødsel er pr. definition ikke mere smertefuld. Snak i øvrigt lige med kvinder, der har født omkring det der med at definere smerte. Smerte er forskelligt for alle mennesker.
Hvorfor anbefaler læger og jordmødre for det meste kejsersnit?
I 2001 kom en stor canadisk undersøgelse, som konkluderede at det var mere sikkert at lave et kejsersnit end en almindelig fødsel ved sædestilling.
Samtidig har der været meget kritik af undersøgelsen, fordi flere af børnenes skavanker og problemer, ikke hang sammen med måden de blev født på, hvilket ellers var dét, som undersøgelsen skulle undersøge. De ville altså have haft samme problemer ved et kejsersnit som ved en UK-fødsel. Der er ikke nogle klare svar ift. om undersøgelsen er på rette eller gale veje.
Undersøgelsen har betydet, at flere med børn i sædestilling har født ved kejsersnit. Derfor har jordemødrene trænet de greb de skal bruge ved en sædefødsel, men har ikke oparbejdet meget rutine i at bruge grebene. Det gør dem naturligvis lidt usikre, og det kan få dem til at anbefale kejsersnit.
En fødselslæge på Rigshospitalet sagde sådan til Elisabeth: “Der er lille risiko for en meget stor komplikation for baby ved en sædefødsel, men derimod en stor risiko for små komplikationer for dig og baby ved et kejsersnit”.
Hvad kan ulemperne være ved et kejsersnit?
Lægerne fortæller om tre ulemper: infektion, blødning og skade på andre organer. Derudover er man oftest indlagt længere tid efter kejsersnit ift. vaginal fødsel, hvis man er flergangsfødende og der er nogle begrænsninger ift. fysisk aktivitet/løft de første 14 dage efter kejsersnit.
Desuden peger en stor undersøgelse fra 2014 på en sammenhæng mellem kejsersnit og en række kroniske sygdomme. Det drejer sig bl.a. om astma, gigt, allergi, tarmsygdomme og leukæmi.
Det betyder ikke at et kejsersnit automatisk giver sygdomme, men der er formentlig en forhøjet risiko.
Grunden til den forhøjede risiko er, at barnet ikke blive udsat for de gode bakterier, der er i en kvindes underliv ved en vaginal fødsel. De lader til at gøre godt for barnets immunforsvar.
Læs mere om undersøgelsen her.
Ud over risikoen for barnet, er der forskellige oplevelser for kvinder, der har fået kejsersnit. Elisabeth oplevede ingen problemer, men vi har hørt om andre, der har ondt i arret. Læs mere om alt dette hos Kejserinderne, der har et bragende godt tilbud til kvinder, både inden og efter du har født ved kejsersnit.
Her kan du læse hvad Jordemoderforeningen skriver om at føde vaginalt, hvis du tidligere har fået et kejsersnit.
Kan jeg bare vælge at føde vaginalt?
Nej, der er en række betingelser, der skal være opfyldt. F.eks. skal barnets ben ligge oppe om skuldrene. Forestil dig en foldekniv – sådan skal barnet ligge og f.eks. ikke med benene direkte ned i dit bækken.
Desuden må barnet heller ikke være for stort – dvs. over 4000 gr.
Kan barnet vende sig af sig selv?
Ja, det kan det godt. Vi har hørt historier om hvordan barnet vender sig af sig selv helt op til fødslen. Hvis der er lidt fostervand eller ikke så meget plads i dit bækken, så er sandsynligheden ikke så stor. Det kan fødselslægerne og jordemødrene hjælpe med at vurdere.
Er der forskel på at være førstegangsfødende eller fleregangsfødende?
Ja. Lægerne er ekstra vagtsomme når du er førstegangsfødende. Det handler både om, at din fødevej ikke er så udvidet, som hvis du var fleregangsfødende, men også om at man ikke ved hvordan dine fødsler er. Så det er endnu sværere at få lov at føde UK vaginalt, hvis det er din første fødsel.
Læs flere fakta her (i sundhedsfagligt sprog)
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/foedsel/underkropspraesentation-og-tvaerleje/