Hvis dit barn ligger omvendt bliver du tilbudt et vendingsforsøg på hospitalet. Det bedste tidspunkt for at få vendt babyen er omkring uge 36-37.
Du kan vælge at takke ja eller få et planlagt kejsersnit i kalenderen uden vendingsforsøg. Du kan teknisk set også lade være med at forsøge at vende babyen, og vælge en sædefødsel. Vi kan dog forestille os at jordemødre og læger vil protestere en del.
Du kan også vælge at gøre nogle ting inden vendingsforsøget, som kan forøge chancerne for en succesfyldt vending eller at barnet vender sig af sig selv. Se mere her.
Vendingsforsøg på hospitalet
Ved et vendingsforsøg på hospitalet bliver der sat en måler på din mave, så man hele tiden kan høre barnets hjertelyd og at det har det godt.
Derefter får man noget muskelafslappende skudt ind i dit lår. Midlet sørger for, at du ikke laver plukkeveer eller eventuelt fremprovokerer ægte veer. Det muskelafslappende stof kan godt give en summen i ben og arme og gøre dig sløv, men det er typisk ude af kroppen igen efter en times tid.
Derefter tager fødselslægen fat så godt som muligt og prøver at skubbe barnet rundt.
Lægen har inden scannet barnet for at afkode hvordan det præcis ligger og aftalt hvilken vej de prøver at vende.
Det kan være nødvendigt, at to læger tager fat og hjælper hinanden. Der er også en jordemoder til stede, som holder øje med babys hjertelyd.
Der er desværre ingen garantier for, at din baby forbliver i hovedstilling efter et vellykket vendingsforsøg. Derfor er det stadigvæk et forsøg værd at prøve. Så snart hovedet har sat sig fast giver det ikke mening at lave øvelser, der modvirker tyngdekraften længere.
Se video af Signes vendingsforsøg her (det lykkedes ikke at få vendt barnet og grunden til at den ene jordemoder har et barn på armen er, at det er Signes søster, der var på barsel):
Gør det ondt?
Vi har hørt om flere, der er bange for vendingsforsøgene. Det kan dreje sig om en frygt for, at det gør ondt på enten dig eller baby. Man er typisk i graviditet påpasselig med ikke at få slag i maven, støde ind i den eller andet og så kan det virke helt absurd, at noget skal vride baby rundt.
Det var ikke direkte behageligt for os med vendingsforsøget, men vi oplevede det ikke som slemt eller, at det gjorde meget ondt. Smerte er selvfølgelig forskelligt, men vi har ikke oplevet vendingsforsøgene som dårlige.
Hvordan føles det når det lykkes?
For Elisabeth lykkedes det at få vendt barn nr. 2. Hun beskriver oplevelsen således: Oplevelsen var ganske fantastisk. Jeg fik vendt barnet, da jeg var 37+0. Jeg kunne med det samme mærke, at lægen fik godt fat i barnets hoved og at det gled med rundt ned mod mit bækken. Det gjorde slet ikke ondt og føltes meget naturligt, at barnet gled eller næsten svømmede ned mod mit bækken og fik numsen med. Så snart den var vendt bad lægen mig om at sætte mig helt op sådan, at jeg med tyngdekræften påvirkede barnet til at fastholde positionen. Det var på alle måder smertefrit og jeg begyndte at græde, da det gik op for mig, at det var lykkedes. Lægen spurgte mig: “Det er forhåbentlig glædestårer?” Det kunne jeg kun bekræfte.