Øvelser jeg selv kan lave

Du kan lave nogle øvelser, der gør, at barnet ikke sætter sig længere ned i bækkenet. Det handler om at modarbejde tyngdekraften, og går i bund og grund ud på at ligge så meget som muligt med hovedet nedad og bagdelen oppe. Alle øvelser/bevægelser, der løfter dit eget bækken op er en god ide.

Ideer til lette øvelser

For at din baby kan finde vej med hovedet i den rette stilling gælder det op at åbne op for dit bækken og give baby plads. Det kan du gøre på flere måder.

Sæt dig fx omvendt på en stol, når du sidder og spiser eller ser fjernsyn. Sid med armene lænet mod stolens ryglæn og benene ud til siden. På den måde sidder du nogenlunde behageligt og du åbner op for bækkenet.

Du kan også tænke i at være meget i bevægelse. Bevæg dine hofter i små cirkler mens du fx børster tænder eller står og rører i gryderne, når du laver mad.

Hvornår har du lavet nok øvelser?

Det er anstrengende at lave øvelserne og man kan hele tiden tænke på og bebrejde sig selv, at man nu “kun” har lavet øvelserne i 20 minutter dén dag. Og hvad nu hvis jeg lige lå der lidt længere, ville barnet så vende sig?

Det er ikke særlig sjovt i længden, og vi tog begge på et tidspunkt i de sidste uger op til fødslen en beslutning om at stoppe med at lave øvelserne og acceptere tingenes tilstand.

Se nogle forskellige øvelser her, som Signe lavede:

img_2752

img_2742 img_2738

aid1696351-728px-turn-a-breech-baby-step-3-version-2

Video med øvelser

Her kan du se en let forståelig video med kvinde, der viser dig lette vendingsøvelser (engelsk) : https://www.youtube.com/watch?v=BdeuNTZ70WU